 |
|
|
|
Sagen i detaljer . . . . . Mirsad Zairi fængsles foråret 2000 for våbenbesiddelse efter en husransagning. Hans afdøde far var skovfoged, og havde våbentilladelse, men moderen havde ikke skaffet sig af med våbenet, og derfor bliver Mirsad fængslet mistænkt for at tilhøre UCK. Under fængslingen blev han udsat for tortur. Han blev slået af alle der gik forbi hans celle, og banket under afhøringerne, hvor der oftest var 7-8 personer tilstede. Mest blev han slået i hovedet, men blev også udsat for at blive brændt med ståltråd på ryggen. Desuden blev han sat til tvangsarbejde med at grave skyttegrave og fylde sandsække. Under fængslingen sad han isoleret i sin celle uden kontakt med andre fanger, og senere uden for referat har han oplyst at han skulle dele celle sammen med et lig. Han blev løsladt, da han ikke kunne videregive oplysninger om UCK. Da Mirsad ikke ønskede at være soldat, og kæmpe mod sine egne flygtede han med sin fætter til Danmark. Han ankommer til Sandholmlejren, og overføres senere til Røde Kors lejren i Hjørring. Her beskrives hans tilstand som stærkt belastet, med mange selvmordstanker, selvmordsforsøg ved at skære sig i håndled, han brænder sig selv med cigaretter, og har stort besvær med at tale om sit fængselsophold, fordi han har gjort ting, han ikke ønsker at huske. Han lider af isolationstendens, ensomhedsfølelse, depression og dårlig hukommelse. Han er angst for at miste forstanden og blive sindssyg, ligeledes har han tiltagende søvnbesvær med mareridt, og stærke hovedpineanfald. Samtidig er Valentina etnisk albaner fra Kosovo også på Røde Kors centeret i Hjørring, også hun har gennemgået rædsler i borgerkrigen. Hendes far var skoledirektør og nægtede at undervise på serbisk, og blev derfor hentet og tortureret af serberne, og hvis faderen ikke opholdt sig i hjemmet, tog de hendes mor på politistationen og mishandlede hende. Men på trods af alle traumer forelsker Mirsad og Valentina sig i hinanden. Selvom Valentina sammen med sin familie flytter til Assens ved Mariager vedbliver de med at holde fast i hinanden, og hun besøger ham i Hjørring, og deres forhold udvikler sig med så stor alvor, at de ønsker at gifte sig. Valentina fik asyl juni 2001 og Mirsad fik desværre afslag september samme år, men de havde ikke overvejet at det kunne være en hindring for at være sammen, og gifte sig med hinanden. Det fik de heller ikke oplyst fra anden side, og da de henvender sig til Mariager Borgmesterkontor, og meddeler deres ønske om ægteskab, bliver det på ingen måde problematiseret. Den 26 juni 2002 blev de gift, og søgte derfor 14 dage senere om opholdstilladelse til Mirsad på baggrund af ægteskabet , men i mellemtiden var 24 årsreglen under vedtagelse i folketinget ved 3. behandlingen den 31 maj, og selvom den først trådte i kraft den 1 juli, bliver de omhandlet af samme regel, idet Valentina ikke var fyldt 24 år. Den 22 februar 2003 blev deres datter Kaltrina født, og 2 måneder senere kom afslaget på Mirsad hendes fars asyl. Ængstelsen og den svaghed krigens ofre må bære med sig, havde på det tidspunkt medført, at Valentina hendes mor havde det så dårligt, at sundhedsplejersken tilså både mor og datter ugentligt. Traumer og uvished virkede også undergravende på Mirsads psykiske og fysiske helbred, og af den grund ansøgte advokaten om humanitært ophold 19 maj 2003. Der blev påvist PTSD i svær grad, som var forværret af at han ikke kunne modtage psykologisk og lægelig hjælp. På det tidspunkt fik han besvimelsesanfald, med smerter og følelsesløshed i arme og ben og hyppige anfald af uregelmæssig hjertebanken. Psykolog og læge der tilså Mirsad konstaterede at han led af ”hjerteneurose” og kunne under disse omstændigheder ikke anbefale at Mirsad blev hjemsendt. Lægens udsagn: ”Jeg mener helt afgjort, at Mirsad Zairi er i en meget dårlig tilstand psykisk og absolut ikke er egnet til at sende tilbage til Kosovo” Psykologens udtalelse: ” Mirsad må på indeværende tidspunkt betragtes som at have pådraget sig irreversible skader i forbindelse med stærk traumatisk stress, og han har brug for akut hjælp…Jeg er alvorligt bekymret for hans fysiske og psykiske helbred med overhængende psykiske og fysiske symptomer. I den forbindelse skal det nævnes, at en hjerteneurose er en alvorlig og udmattende tilstand med en svær prognose, og så alvorligt som Mirsad reagerer kan det være livstruende medmindre han har mulighed for løbende opfølgning og behandling. Dette må stærkt anbefales.” Mirsad fik antidepressiv medicinsk behandling, alligevel oplyser ministeriet: ”at dette faktum finder styrelsen ikke kan medføre en ændret vurdering. 11 april 2003 : afslag på ansøgning under henvisning til at De ikke efter det oplyste led af en fysisk eller psykisk sygdom af alvorlig karakter. Den samme formulering blev lagt til grund den 15 januar 2004 : under henvisning til at hjerteneurose, PTSD og angst samt det forhold at De var henvist til psykiatrisk undersøgelse, ikke i sig selv kunne begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §9b,stk.1. ” Ligeledes meddelte styrelsen at :”det forhold, at du og din ægtefælle har en datter…ikke kan medføre et ændret resultat.” Efter afslaget gik Mirsad under jorden, og på grund af det tiltagende psykiske stres han levede med begyndte han pletvis at tabe håret, og led af angst, søvnløshed og stærke smerter særligt i hovedet. Da han ikke kunne få lovlig lægehjælp, var det kun læger der brød loven som hjalp ham. Men i 2004 fik Mirsad processuelt ophold og i årene frem til nu, har angsten for at blive fjernet fra kone og barn ikke været en daglig angst, derfor har de sidste år været gavnligt for hans helbred. Til gengæld har usikkerheden været ødelæggende for Valentina, og hun har efterfølgende fået stillet en psykiatrisk diagnose, og er pt. sygemeldt fra et psykiatrisk værested i Hobro. Hendes ustabile tilstand har fået Mariager kommune til at foranstalte en § 38 undersøgelse af bekymring for Kaltrina, deres barns trivsel. Til flygtningenævnet har Mariager kommune anført, : ”at Mirsad er en stabiliserende faktor i hjemmet, og specielt i forhold til Kaltrinas opvækst. Ligeledes vil Mirsad være en væsentlig person og samarbejdspartner i forhold til Mariagers Kommunes familieafdeling og de eventuelle foranstaltninger der tilbydes derfra.” ” Folketingets ombudsmand har intet at kritisere sagsbehandlingen for, idet staten kan se bort fra forhold der er væsentlige, fordi loven jo er åben for fortolkning. Når psykolog og læge udtrykker alvorlig bekymring, og absolut ikke vil anbefale at Mirsad hjemsendes, endda siger at hans hjerteneurose kan være livstruende, hvorefter styrelsen kan svare:… ”Afslag på ansøgning under henvisning til at De ikke efter det oplyste led af en fysisk eller psykisk sygdom af en meget alvorlig karakter.” Er det ikke alvorligt når man har :” flere ugentlige besvimelsesanfald på arbejde med smerter og følelsesløshed i arme og ben, uregelmæssig hjertebanken og åndenød, iflg. lægen antagelig hjerteneurose(…..) Værkstederne i Assens beskriver hans besvimelsesanfald som at han bliver bleg og hvid til albuerne og ryster og er fraværende. Vagtlægen konstaterer ham dehydreret, og han har tabt i vægt de sidste måneder.” |
Børn skal have mulighed for at have begge forældre omkring sig! Vi taler om tarv - ikke tørt juristeri! René Knudsen |
||||||||
